Mindeord for Erik V. Jensen
En meget markant mand og æresmedlem i Danske Herregaardsjægere er gået bort.
Onsdag den 10. april døde Erik Jensen.
Erik voksede op i Østjylland, ikke langt fra Gyllingnæs, som også var hvor han fik ideen, til hvad hans professionelle liv skulle bestå af. Han startede der som elev, efterfulgt med Krengerup på Fyn og Frijsenborg. Han var på ’78 holdet på Kalø, med blandt andre Henning Herskind og Anders Ulfkjær, som han holdt sammen med til det sidste. Efter Kalø gik turen til Björkvik, hvor han var glad for at være, men lige nøjagtig den vinter Erik var der, var ekstremt hård. Dette mente han ikke ville være sjovt i længden, så han søgte tilbage til Danmark. Den beslutning blev til stor gensidig glæde for både Erik og Familien Holck på Bavelse/Næsbyholm. Han arbejdede der i 44 år, for 3 generationer. Den udvikling Jagtvæsnerne har gennemgået på den tid er voldsom, men det var i høj grad noget han fulgte med i, altid meget velovervejet inden han ændrede noget. Han sluttede af med at få den kongelige belønningsmedalje med krone.
I Danske Herregaardsjægere var han et meget aktivt medlem, som altid deltog i generalforsamlingerne. Han var altid klar med ideer og skarpe spørgsmål. Han var kasserer i cirka 10 år fra midt 1980’erne. Hans engagement i eleverne var stort, da uddannelse lå ham meget på sinde. Han havde Michael Skjødt, Knuthenborg, som sin første elev i 1982, efterfulgt af over 40 elever lige til 2023.
Jeg var selv så heldig/privilegeret at være elev hos Erik i 1994, og har siden haft glæde af ham som Læremester, kollega, ”nabo”, ven og ikke mindst store forbillede.
At være elev hos Erik var ingen ”loppetjans”. Skideballerne ”sad løst” og der blev stillet store krav, men man fik også lært en masse. Det mest motiverende var at han altid selv gik forrest. Der er blevet givet mange ”guldkorn” videre til unge håbefulde elever over formiddagskaffen i Eriks køkken. Erik var knivskarp og skulle noget regnes ud, gjorde han det i hovedet længe inden vi andre havde fundet lommeregneren frem. Mange af de unge mennesker har endt med at skulle takke ham for den udslagsgivende anbefaling til deres job efter endt uddannelse. Det var noget han satte en stor ære i, men også noget han tog meget alvorligt. Godsejerne rundt omkring var klar over, at hvis den unge mand havde været elev hos Erik, var ”værktøjskassen” fuld af de rigtige værdier og kompetencer.
De to vigtigste ting i Eriks liv var hans familie og hans arbejde, måske ikke altid i nævnte rækkefølge. Hans store dedikation til jobbet gjorde at familien nogle gange måtte udvise stor tålmodighed. De vigtige ting blev dog altid prioriteret. Hjælp til pigernes lektier, medlem af forældrerådet, tage klassen med i skoven med fiskenet skulle der være tid til. Hans store kærlighed til sin hustru, gennem 38 år, Rosa viste han også gerne. Den måde det bedst kom til udtryk på, tror jeg, var at hun var det eneste menneske han kunne blive rigtig bange for, hvis han havde været urimelig og måtte ”kaldes til orden”.
Rosa passede Erik til det sidste, og han fik lov til at sove ind hjemme i Hammerhuset ved bredden af Bavelse sø.
Det er en af foreningens helt ”store” medlemmer vi her har mistet.
ÆRET VÆRE HANS MINDE!
Peter Bissø