Fuglenes trivsel, stedets bæreevne og pasningen er centrale dele af det professionelle jægerhåndværk og skal med i vurderingen af opdræt, udsætning og jagt.
Danske Herregårdsjægere bidrager med erfaringer fra det professionelle jagtvæsen. Fasanerne opdrættes til udsætning og jagt. Sunde fugle i god kondition er både et ansvar over for fuglene og grundlaget for den jagt, vi står for.
Antal, opdræt og pasning. Reglerne knytter udsætning til ejendommens størrelse, arealtyper og eventuelle biotopplan. Alle fasanudsætninger skal indberettes. Antal og placering kræver også en faglig vurdering af lokal bæreevne: fuglenes koncentration, fødegrundlag, dækning, ro, levesteder og hensynet til den øvrige natur.
Målet er sunde fugle med naturlig adfærd og gode forudsætninger for livet efter udsætningen. Fuglene skal have mulighed for at søge føde, finde dækning og benytte siddepladser over jorden. Opdrætsbekendtgørelsen stiller blandt andet krav om tidlig adgang til forgård og løbegård med jordbund samt krav til vegetation, siddepinde og miljøberigelse.
Opdræt, udsætning og den videre pasning skal hænge sammen med fuglenes alder og udvikling og terrænets muligheder. Pasningen omfatter foder, vand og tilsyn med sundhed, kondition, adfærd og fordeling i terrænet. At overlade fuglene til sig selv efter udsætningen er ikke den faglige praksis, vi står for.
Dødelighed skal ses i sin sammenhæng. Hos mange arter, også fasaner, er dødeligheden i første leveår højere end blandt voksne – et velkendt og forventeligt biologisk mønster.
Dødelighed uden for jagt er ikke ensbetydende med sultedød. Et generelt billede af sult under professionel pasning genkender vi ikke fra vores faglige arbejde.
Fasaner indgår i naturens fødekæde og er blandt andet føde for ræve og rovfugle. Lokalt kan de være en væsentlig føderessource for duehøge og kongeørne. At blive bytte er ikke i sig selv tegn på sult eller mangelfuld pasning. Som herregårdsjægere glæder vi os over rovfuglene som en værdifuld del af naturen og arbejder samtidig for fasanernes trivsel gennem faglig pasning og tilsyn.
Et ansvar for fuglene, naturen og jagten. Jagten kan være en konkret drivkraft for den naturpleje, der udføres gennem året. Som del af ejendomsdriften etablerer og plejer herregårdsjægeren beplantninger, naturarealer og andre levesteder for både jagtbare og ikke-jagtbare arter.
Etik på jagt begynder før det første skud. Parolen sætter rammerne; den enkelte jæger har selv et ansvar, og jagtlederen understøtter vejledning, samarbejde og en ordentlig gennemførelse af jagten.
Observation af skudt vildt, klare beskeder til medhjælpere og hundeførere hører også til ansvaret. Nedlagt vildt skal håndteres med henblik på anvendelse som føde. Jagtens kvalitet er mere end antallet af nedlagte fugle.
Det professionelle jagtvæsen skal forene jagtens formål med hensynet til fuglene og den øvrige natur. Det er den helhed, vi ønsker at gøre mere synlig: et håndværk, der bygger på viden, lokalkendskab og en løbende indsats gennem året.